PTSD er den engelse forkortelse for den psykiske lidelse som på dansk hedder; posttraumatisk belastningsreaktion.

PTSD er betegnelsen for den psykiske tilstand, der kan udvikle sig hos mennesker, som har været udsat for en krisesituation. Symptomer på PTSD er hvis man i mere end 6 måneder efter en voldsom krisesituation, genoplever hændelsen i flashbacks og/eller mareridt, og hvis man er overvagtsom og undgår steder, personer og ting, der minder om hændelsen. Ligeledes kan symptomer på PTSD være at man har reduceret arbejdsevne samt reduceret evne til at indgå i sociale sammenhænge.

Fakta om PTSD

Cirka 1/5 af den danske befolkning bliver udsat for en alvorlig traumatisk krise. Ca. 10-20% af kvinderne udvikler PTSD og af mændene er det 5-10%. Udviklingen af PTSD er dog individuel, dvs. at alle kan blive ramt af PTSD uanset køn, social status og psykisk sårbarhed. Det er håndteringen af krisen eller snarere manglen deraf, der er afgørende for om man udvikler PTSD.

Symptomer og behandling

Symptomerne på PTSD er ikke altid tydelige for den kriseramte selv, og personen oplever måske depression, angst, social isolation, misbrug, selvskadende adfærd skyld og skam, men de synlige tegn på mistrivsel dækker over eller fjerner fokus fra de centrale symptomer på PTSD; netop mareridt, flashbacks og undvigelsesadfærd.

Hvis man som behandler ikke får indblik i selve den traumatiske krise, og får behandlet denne, kan det føre til en livslang symptombehandling. Denne viden om PTSD understreger vigtigheden af både uddannet fagpersonale samt en tidlig indsats i form af akut krisehjælp og behandling af akutte belastningsreaktioner, men også en indsats der strækker sig over tid.

PTSD er en slags erindringslidelse som som blandt andet knytter sig til sanseindtryk fra omgivelserne

PTSD udvikler sig og vedligeholdes i et karakteristisk mønster. Steder, personer eller ting, som den kriseramte forbinder med den traumatiske hændelse, kaldes ”triggere”, dvs. udløsere, der kan vække tanker og følelser, der kan starte en genoplevelse af den farefulde situation.

Hvis man fx har været udsat for en bilulykke i december kan enhver form for klatkørsel genaktivere PTSD-symptomerne, hvis traumet ikke er behandlet. Triggere kan aktivere følelsen af at verden er et farligt sted at være. Triggere kan også udløse negative tanker om en selv og følelser af angst, tristhed, skyld, skam og vrede. Disse følelser og tanker er så ubehagelige at man undgår dem, men dette giver kun en kortvarig lettelse.

På længere sigt bevirker denne undvigelsesadfærd kun at den traumatiske oplevelse forbliver ubehandlet. Det er afgørende at man får den rette professionelle behandling og hjælp til at komme igennem en krise.

En krisepsykolog eller en psykolog med speciale i psykotraumatologi har i denne forbindelse den rette psykologiske viden samt behandlingsmetode til at arbejde med triggere og undvigelsesadfærd samt til at bearbejde traumet.

Kontakt Nordisk Krisekorps for mere viden om behandling af belastningsreaktioner.